Skilsmisseforældre

Et barn med skilte forældre har mindst to familier og skal forholde sig til mindst to hjem og to sæt voksne. Nogle gange kommer der også flere familiemedlemmer til, når forældrene får nye partnere. Ofte vil der være uoverensstemmelser mellem de forskellige måder at gøre tingene på og nogle gange kan der opstå konflikter om småting, men hvor konflikterne kan have stor betydning for barnet eller for en eller flere af de voksne.

Det er almindeligt at have uenigheder om opdragelse, tøj, frisure, mad m.v. og om aftaler om afhentning og modtagelse, specifikt hvordan det skal foregå, når barnet skal fra den ene familie til den anden.

Det er en god ide at få talt sammen og at få lavet klare aftaler inden uenighederne bliver til konflikt, men det er aldrig for sent at reparere på et konfliktfyldt samarbejde. Når jeg hjælper skilte par, der deles om børn, benytter jeg ofte metoden ‘samarbejdssamtaler’, som er en særlig metode til at få gode aftaler omkring børn med flere familier.

Hvis du tænker at I kunne have gavn af et samtaleforløb, kan du kontakte mig på email, hvor du kort beskriver problemstillingen. Jeg vil hurtigt oplyse, om jeg evt. har ventetid, så du kan komme videre.

Du er også velkommen til at ringe til mig på tlf. 3066 8343 eller sende en sms, hvor du beder om at blive kontaktet og hvornår det passer dig bedst.