Barn i to familier

Regnbuebørn, plejebørn, og skilsmissebørn har som vilkår, at de vokser op i to familier, hvor der kan være store forskelle på familiernes værdier og rammer, og hvor alene forskellene kan give uenigheder og konflikter.

Det kan være vanskeligt for barnet eller den unge at navigere i de forskellige familier, og det kan være svært at tale om problemerne af frygt for at være illoyal et eller flere steder.

For de voksne kan det være svært at dele sit barn med en anden familie, hvad enten det har været et vilkår fra starten eller er blevet det pga. skilsmisse eller en anbringelse udenfor hjemmet. Forældreskab er sjældent helt som man havde forestillet sig, og især ikke, når andre voksne også har ansvar for, og meninger om, hvordan forholdene om barnet skal være. Man kan være nervøs for at gøre sig gældende overfor de andre forældre, af frygt for at miste samvær med barnet, og man kommer måske til at ophobe irritationer, uden at få det sagt. Eller man kan føle sig kritiseret og få en oplevelse af, at være mindre værd end de andre forældre. Eller f’le sig helt alene med opgaverne og savne opbakning fra de andre forældre.

Sagte og usagte uklarheder og uoverensstemmelser er belastende for det barn eller de børn, der har flere forældre. Det er svært, når barnet holder af flere voksne og føler sig knyttet til flere familier, og de voksne ikke taler med hinanden eller taler nedsættende om hinanden. Barnet kommer til at bruge sin opmærksomhed på at være på vagt og vil forsøge at undgå konflikter ved at tilbageholde informationer eller overtilpasse sig, for at komme problemer i forkøbet. Det kan i værste fald forsinke barnets udvikling, hvis barnet bruger sin energi på at forholde sig til de voksnes manglende kommunikation eller til deres konflikter, frem for sit eget barneliv og de udfordringer, der findes dér.

Når jeg arbejder med voksne, der deles om et eller flere børn, bruger jeg ’samarbejdssamtaler’, som er en særlig metode til at forebygge og løse konflikter.